Tænder kan knække af flere årsager, ofte er der ikke nogen advarsel før det sker. Der kan være opstået revner i tanden, der ikke kan ses med det blotte øje. Huller og tidligere plomberinger kan også medvirke til at gøre tanden skrøbelig. Hvis en tand knækker skal du gå til tandlægen, oftest kan du få repareret din tand med plast, uden at du behøver en dyr krone.
Hvis din tand er knækket så det meste er væk, kan det være svært at lave en simpel plastfyldning. Her kan man så lave en krone i porcelæn, der giver et rigtig flot resultat. Det koster dog flere tusinde kroner og tager noget tid at få lavet.
Hvis du har knækket en af dine fortænder, kan du få lavet en såkaldt smileprotese, med en kunstig tand. Vores kunstige midlertidige tænder kan laves derhjemme, er billige og giver dig smilet tilbage.
Midlertidig tand og smileproteser
Når uheldet er ude og du knækker en fortand skal det laves. Det er i hvert fald ikke sjovt at mangle en fortand eller noget af den. Det gør selv den bedste og mest optimistisk forlegen, når der mangler en fortand.
Vores midlertidige tand kan laves derhjemme. Du modtager en form og materiale fra os og fremstiller så tanden efter instruktion. Det tager kun 10 minutter. Du kan farve tanden selv, så den passer til de omkring liggende tænder. Tanden sættes fast i spænd imellem to andre tænder. Du kan forvente at tanden holder i et par måneder, men nogle gange op til et år. Det giver dig tid til at få råd til en tandkrone eller implantat.
Knækket tand om aftenen eller i weekenden
Hvis din tand knækker om aftenen eller i weekenden vil din normale tandlæge nok være lukket. Det betyder dog ikke at du ikke kan komme til tandlæge. Der findes nemlig tandlægevagt, i hvert fald i de større byer. Her kan du mod ekstra betaling komme hurtigt til. Du skal dog være klar over at prisen kan være noget hamper. Regn med at betale dobbelt op i forhold til den almindelige behandling.
Derfor kan det også være en god ide at vente med at gå til tandlægen til næste dag, hvis altså ikke den knækkede tand giver problemer eller bløder meget.
Langvarig reparation af en knækket tand
Den kortsigtede behandling af en knækket tand, vil typisk være en midlertidig fyldning, indtil man kan lave enten en permanent fyldning eller en tandkrone.
Er der tale om et større knækket stykke af tanden, vil man normalt få anbefalet en tandkrone hos tandlægen. Det er en formstøbt kunstig tand, typisk i porcelæn. Det giver et meget flot resultat, der ser meget naturtro ud. Det kan faktisk være meget svært at se hvad der er en kunstig tandkrone og hvad der er rigtig tand. Det koster selvfølgelig at få lavet noget sådan. En tandkrone kan desværre hurtigt koste flere tusinde kroner og i tillæg kommer så arbejdstid.
Det kan være en mulighed at få lavet en plastfyldning i stedet for. Også her er der sket store fremskridt og plastfyldningerne er meget mere holdbare i dag end de var for år siden. Derfor kan man i mange tilfælde bruge en plastfyldning i dag, hvor man tidligere ville have brugt en krone. Spørg din tandlæge om råd og vær ikke bange for at få en second opinion.
Sidst men ikke mindst, så husk på at dine tænder og især dine fortænder, skal være med dig hele livet. Det er ikke sjovt at være forlegen om at smile. Så er det bedre at bruge de penge det koster at blive tilfreds med dit smil.